Hjemmeside - hvad skal du vælge

Hvorfor kvalitet altid betaler sig

Kvalitet betaler sigHvis du er en kvinde, så ved du at en god taske er ret vigtig. Jeg har i et par måneder ledt efter en erstatning for min taske, der både havde mistet sit fór og var lettere hullet efter mødet med en automatisk plæneklipper i sommers…. Jeg var ligesom klar til en ny taske.

På et marked ude på bondelandet, mødte jeg Jan Hrasko og hans kone Pernille. Jan viser sig som ung at være flygtet fra Tjekoslovakiet, og nu laver han de fedeste tasker i det blødeste elgskind og med praktisk indretning tilmed. Det var nøjagtig hvad jeg ledte efter.

Jeg kunne let have købt tre-fire stykker, hvis jeg havde råd, men jeg bestemte mig for den samme som Jans kone brugte, da hun kunne vise mig, hvordan den var ældet med ynde efter 8 års brug.

Jeg har efterhånden lært af erfaring at kvalitet betaler sig. Og jeg gad ikke prutte om prisen.

taskeMens vi taler om tasker, nævner Jans søde kone, at de har lidt vrøvl med deres hjemmeside. Det er ikke alle deres varer man kan se derinde, for der er desværre sket det, at hende som har lavet hjemmesiden, ja… hende har de bare ikke kontakt med mere!

Ok siger jeg. Det var værre, hvilket system bruger i? Det ved jeg ikke, siger Jans kone, og nu har vi ellers brugt så meget tid på at få sat den op med alle billederne og nu kan vi ikke selv putte nye billeder på.

Desværre er det ikke første gang jeg har hørt den historie.

Det skærer mig i hjertet, for hvis der er noget der er træls, så er det spildte kræfter OG penge på noget, som ikke virker ordentligt.

Problemet med hjemmesider er jo, at de IKKE ældes med ynde.

 

Der er ligesom ikke nogen der for nyligt har sagt : “Neeej, din hjemmeside har bare sådan en fin patina.”

taske 3En hjemmeside SKAL være dynamisk og du SKAL kunne ændre den, når dine behov ændrer sig.

Livet står jo ikke stille. Du får nye ideer, eller nye varer på hylden. Det er bare så dræbende for en forretning ikke at kunne følge med udviklingen.

Derfor er mit råd til dig. Sørg for at bruge krudtet på en ordentlig hjemmeside – første gang.

Og sørg for at få lavet en hjemmeside i et system du selv har kontrol over.

Du skal have et log-ind til “bagbutikken” så du ALTID enten selv kan lave ændringer eller kan få nogen til at hjælpe dig.

Jeg anbefaler WordPress, men der findes også Umbraco og flere andre.

Gå efter et såkaldt Open source -system. Det betyder, at der ikke sidder én eller to nørder og udvikler deres eget system som kun DE kender. Lige pludselig gider de ikke have firmaet længere og lukker – og du kan aldrig mere så meget som ændre et komma. Den situation har du ikke lyst til at være i, tro mig.

Nåh, men taskerne er virkelig smukke. Du kan se dem her. De er lækre, så er du advaret!

 

Får du nyhedsbrevet?

Følg med og få de nyeste og mest effektive tips til din online markedsføring